Yutney- Vegansk Chutney med gurkemeje og græskar

Yutney- Vegansk Chutney med gurkemeje og græskar

Skrevet af Økovegetaren 

Kender du “Yutney”?

Vegansk chutney med gurkemeje: Eftersom flere har efterspurgt veganske opskrifter indeholdende gurkemeje har vi i samarbejde med Økovegetaren lavet denne lækre opskrift på vegansk Chutney med gurkemeje og græskar.

Vi sad og legede med ordene og syntes at Yutney dækkede godt vores bud på en lækker efterårs chutney som både varmer din krop og giver den masser af sundhed. Man kan hurtigt komme til at synes at hverdagens maden er lidt kedeligt. Så hvorfor ikke pifte den op, med din egen hjemmelavet “yutney”

Den er nemt at lave men kræver lidt forberedelse men så har du altså også chutney i lange baner som du evt kan fryser og tage op efter behov.

Redskaber:

Gryde

Grydeske

Beholder med låg

Ingredienser

1 spaghetti græskar-( du skal bruge halvdelen når den er færdigbagt)

1 spsk tomat koncentrat

5 æbler

2 store fed hvidløg

1 lille gurkemejerod

1 rød peber

1 lille stærk chili

1,5 dl æblecider eddike

1 citronsaft

Havsalt

peber

Start med :

  • Bag græskaret HELT i ovnen i ca 50 min. Nedkøles herefter.
  • Hak løg, hvidløg, gurkemeje-roden og steg det i en gryden til det får lidt farve. Det må endelig ikke brænde på da det ellers bliver bittert.
  • Tilsæt æbler, peber, chili, citronsaft og tern af et halvt græskar(uden kerner ) og steg det hele sammen i nogle minutter.
  • Æblecider eddiken og tomat koncentratet tilsættes nu og hele herligheden simrer nu i 1 time, gerne mere, hvorefter det smages til med havsalt og peber.
  • Hvis du synes den er for sur, kan du enten vælge at tilsætte lidt vegansk dadel sirup eller koge chutneyen mere.

Og voila, nyd vegansk chutney med gurkemeje med det samme eller frys det ned til en anden dag.

God fornøjelse

For flere opskrifter tryk her!

Har du forslag til hvilken vegansk ret vi skal dykke ned i og fremstille en lækker og velsmagende opskrift så skriv til os. Så ser vi hvad vi kan gøre for at komme med en sund version af denne ret.

Ris, ros og spørgsmål modtages gerne herunder eller på vores Facebook side.

2018-01-26T09:40:44+00:00