Veganske urtedeller med quinoa
Veganske urtedeller er den perfekte start på et nyt år. Måske har du fået lidt for meget tungt mad i julen?
Start januar med lækker sunde veganske urtedeller med en evt hjemmelavet pesto og boghvede spaghetti.

Friske veganske urtedeller er sunde og smager skønt. De kan laves i forskellige varianter. Se vores version her!
Skrevet af Økovegetaren
Opskriften er nok til ca 20 stk veganske urtedeller!
Det du skal bruge er:
- 250g kogt hvid quinoa
- 1 stort løg
- 1 håndfuld urter( evt persille, koriander andet)
- 1/2-1 dl havregryn fine
- 2 fed hvidløg
- 1 lille frisk gurkemejerod. Ca 15 gram
- 1 spsk sesam
- 1 lille chili
Fremgangsmåde:
Start med at koge quinoaen ud og lad det køle ned.
Fin hak hvidløg,gurkemeje, chili og løg meget fint.
Hak krydderurterne
Vend alle ingredienserne sammen og lad det trække 10 min.
Hvis” farsen” er for blød tilsæt da flere havregryn til den passende konsistens. Bemærk at havregrynene er lidt om at trække væden.
Steges gyldne på en varm pande i kokosolie eller på en plade i ovnen ved 200 grader.
Vær forsigtigt når du vender de skønne urtedeller på panden.
Serveres evt med en lækkerpesto af basilikum og hvidløg.
Velbekomme.