Tarmflora og Sundhed

Tarmflora og Sundhed

Tarmflora og sundhed

Introduktion:

Hvad er tarmflora? Er er der sammenhæng mellem tarmflora og sundhed? Og kan din tarmflora påvirke den gravide og hendes barn i maven?

Når man taler om sundhed, har der de senere år været et tiltagende fokus på fordøjelsessystemet og tarmfloras virkning på en sund krop [1;2].
Tarmflora er en fælles betegnelse for alle de mikroorganismer, herunder bakterier, vi har i tarmen. De lever af den mad, vi spiser og foretrækker noget mad frem for andet. Altså er maden med til at påvirke vores mikroorganismer i tarmen til at være hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige, og vores tarmflora til at være sund eller usund. Her kan man tale om en symbiose mellem menneskets krop og mikroorganismer, da bakterierne er med til at nedbryde den mad vi spiser, samtidig med at den lever af den og herigennem skaber et sundt eller usundt miljø.

Tarmens flora og dens funktion

Vores krop kan ikke nedbryde mad som bakterier kan. Kroppen har forskellige enzymer, mavesyre og andre våben til at bryde maden ned til mindre dele. Men det er bakterier, svampe og parasitter der er ansvarlige for nedbrydning af alt organisk materiale, både i naturen og i menneskets krop. Eksempelvis kan nævnes at 70% af alt sukker der nedbrydes (både i naturen og i kroppen), nedbrydes af Candida albicans, en velkendt svamp, der lever af at nedbryde kulhydrater og især fruktose.

Tarmflora er begyndt med at få større fokus. Hvad er tarmflora? Og kan det påvirke vores sundhed? En artikel skrevet af en ergoterapeut. Det bare sundhed!

Hvad er tarmflora og hvordan kan det påvirke vores sundhed? Tarmflora og sundhed er en artikel skrevet af ergoterapeut – Naja Forchhammer.
Billede kilde: https://pixabay.com/p-160524/?no_redirect

Fra føde til mikroorganismer (tarmflora)

Når føde indtages, starter fordøjelsen i mundhulen, hvor maden opholder sig i 1-2 minutter og bliver blandet med spyt mens tyggeprocessen foregår. I spyttet findes enzymet, amylase der i munden begynder at nedbryde maden. Herefter sættes synkerefleksen i gang, der fører føden ned i igennem spiserøret og ned til mavesækken.

Maven består af mavemunden (fundus), som ligger tættest på spiserøret, “kroppen” (corpus), som udgør den største del af mavesækken og til sidst et rum (pylorus), som har en kraftig lukkemuskel, der adskiller mave og tarm. Når maden er mellem de 2 muskler, lukker de sammen om maden og mavesækken begynder at ryste som en centrifuge, for at opløse maden i syren så effektivt som muligt. Føden opholder sig 1-2 timer i maven, hvor den sidstkomne føde lægger sig inderst og vil være beskyttet mod mavens sure saft i noget tid. Mavesaften udskilles dels reflektorisk og dels ved direkte påvirkning af mavesækken.

Fra maven til Tarmene

Den direkte udskillelse sker ved kemisk påvirkning fra nedbrydningsprocessen af føde, og den reflektoriske udskillelse sker især fra smags- og lugtesansen, hvilket vil sige at føden skal lugte og smage godt for en optimal udskillelse [3]. Efterhånden som føden opløses af mavesaften, dør de skadende bakterier i maden, og den glider den længere ned i maven (i pylorus) og æltes kraftigt igennem, før den, som surhedsgraden neutraliseres, glider gennem lukkemekanismen i pylorus og ned i tarmen. Det er surhedsgraden i tolvfingertarmen (den første del af tyndtarmen), som styrer udtømningen fra maven ned i tarmen. Altså vil føden, hvis reaktionen i tolvfingertarmen er neutral, blive ført ned i tarmen, hvor den opholder sig mellem 12-24 timer [3].
Tarmens samlede længde er ca. 5 m. og består af tyndtarmen, tyktarmen og endetarmen, som lukkes af to ringmuskler.

Tarmens safter

Der frigives forskellige sekreter i tarmen; tarmsaft, bugspyt og galde, der bl.a. på grund af natriumbikarbonat og enzymer hjælper til nedbrydning og hermed fordøjelse af føden.

Tarmsaft produceres med enzymer fra kirtler i tarmvæggen, og bugspytkirtlen starter sin sekretion af bugspyt, kort tid efter der er kommet føde/maveindhold over i tolvfingertarmen. Dette sker på grund af dannelsen af et hormon i tarmvæggen (sekretin), som giver et bikarbonatholdigt sekret, samt hormonet cholosystokinin (CCK), der giver et stærkt enzymholdigt sekret. Bugspyttet indeholder natriumbikarbonat og en række enzymer, der hjælper fordøjelsen i tarmen.

Leveren danner konstant galde, som er et fordøjelsessekret, der også indeholder affaldsstoffer. Affaldsstofferne (galdefarvestoffer) kommer fra nedbrydningen af de røde blodlegemers hæmoglobin, og udskilles via galdeblæren og galdegangen når CCK, ved hjælp fra fedt og proteiner, dannes. Dette hormon afslapper ringmusklen, kontraherer galdeblæren og hæmmer dannelsen af galdesyre. Der skal fedt og proteiner til for at CCK dannes og galdefarvestofferne hermed kan udskilles fra galdeblæren [3].

Bakterier i føden VS i tarmen

Med føden indtages bakterier. hvor de skadelige af dem dræbes. Dem de der overlever formerer sig kraftigt, hvilket primært sker i den distale del (ydersiden) af tyndtarmen og (især) tyktarmen. Nogle af bakterierne kan forhindre at tarmindholdet går i forrådnelse. Dette sker ved at de nedbryder galaktose til mælkesyre og herigennem danne en svagt sur reaktion. Andre syntetiserer vigtige stoffer eller nedbryder cellulose til mindre sammensatte kulhydrater [3].
Når mikroorganismerne i tarmen fungerer optimalt er der tale om en sund tarmflora. En sund tarmflora består af gode bakterier og mikroorganismer og kan ses som tarmens værn. Dette fordi den understøtter en produktion af vigtige hormoner [4].

Når føden er nedbrudt til væskeholdige stoffer sker den primære opsugning fra tyndtarmen. Dog kan alkohol allerede opsuges i maven og vand, salte og glukose kan opsuges i tyktarmen. Resten af tyktarmens indhold omdannes til fæces (afføring), der består af afstødte epitelceller, sekretrester, ufordøjede føderester, samt døde og levende bakterier. Fæces udskilles derefter gennem endetarmen [3].

Tarmflora og Graviditet

Din tarmflora består af milliarder af tarmbakterier, som skal understøtte din sundhed. En sund tarmflora kan ses som tarmens værn, der hjælper dig til at have et godt helbred. Tarmfloraen består af bakterier og mikroorganismer, som bl.a. hjælper til at producere vigtige hormoner, der understøtter din sundhed ved f.eks. at holde tarmen ren, regulere blodsukkerbalance, udskille affaldsstoffer og optage næringsstoffer, samt nedbryde og fordøje den føde, du indtager [4].
Altså kan du spise sundt uden at kroppen optager de næringsstoffer, den har behov for, hvis din tarmflora ikke virker ordentligt.

Hvad er propriotika?
Hvad er prebiotika?

Hvordan indvirker tarmfloraen på barnets sundhed under og efter graviditeten?
Som nævnt er tarmflora vigtig for dit helbred. Når man er gravid påvirker moderens tarmflora også det ufødte barn.
Når barnet ligger i din maven optager den føde igennem moderen, hvilket betyder at den har en steril tarm. Den har altså ikke brug for tarmflora så længe den ligger i maven, men tilgengæld er den afhængig af din tarmflora så din krop optager de rette næringsstoffer som kan gives videre til barnet [4].
I det øjeblik barnet bliver født, har den behov for en god tarmflora, så den kan nedbryde modermælken. Barnet danner sin tarmflora på base af moderens, når det fødes vaginalt, hvilket betyder at barnets tarmflora bliver en kopi af moderens og altså vil være sund eller usund afhængigt af hvordan moderens tarmflora er [4].
Den typiske danske mad understøtter ikke umiddelbart en sund tarmflora, hvorfor det er relevant for den vordende mor at være ekstra opmærksom på at få føde, som understøtter dette [4].

Kilder:

[1] http://livsstil.tv2.dk/sundhed/2017-07-26-din-tarmflora-paavirker-dig-hele-livet
[2] http://www.alt.dk/sundhed/sadan-far-du-en-sund-tarmflora–og-en-meget-bedre-folelse-i-kroppen
[3] Schibye, B. & Klausen, K. (2011) Menneskets fysiologi – hvile og arbejde. 3. udgave FADL’s Forlag,København
[4] Hansson, L. & Hedegaard, C. (2017) Sund, glad og gravid, din baby bli’r hvad du spiser og tænker. Aronsen, Danmark

For flere artikler om graviditet tryk her!

For madopskrifter tryk her!

Skrevet af:

Naja Forchhammer – Ergoterapeut

2018-01-22T23:13:00+00:00