Stressens ansigt

Stressens ansigt

Hvad er stress?

Vi kender det allesammen. Hjertet begynder at hamre, tankerne kører hurtigt, vi får fugtige håndflader, spænder i ansigtet, får rynker i panden og en knude i maven. Vi har en stressreaktion.

Stress er ikke en sygdom, men kroppens naturlige svar på belastning. Når man oplever stress i en situation, er det fordi kroppen reagerer ved at frigive hormoner ud i blodet. Disse hormoner giver energi og styrke, hvilket er positivt, hvis man skal reagere på konkret fare (overlevelsesstress). Dog kan denne reaktion være uhensigtsmæssig, hvis den ofte bliver trigget af emotionelle årsager. Lige så vel, som man kan opleve stress ved konkret fare, kan stress f.eks. også opleves når kravet overstiger ens forventninger til egen præstation. Der er altså forskel på stresssituationer og reaktioner, og derfor også på, hvordan det påvirker os på længere sigt.

Stress kan føre til sygdom, hvis man ikke er opmærksom på at stabilisere efter nervesystemet har været på overarbejde. Der er nemlig tale om to forskellige former for stress: den kortvarige stress og den længerevarende stress.

Den kortvarige stress

Den kortvarige stress gør ikke syg. Den hjælper os til at præstere i øjeblikket, hvorefter nervesystemet afbalancere sig igen. Stress er altså ikke din fjende og er ikke farlig, så længe man er opmærksom på at genoprette den kropslige balance. Hvis ikke man giver plads til at nervesystemet kan afbalanceres, kan der dog opstå komplikationer på længere sigt.

Den længerevarende stress

Den længerevarende stress kan gøre syg. Som tidligere nævnt er stress i sig selv ikke en sygdom. Det er en reaktion på belastning (en belastningstilstand), som giver en ubalance. Ved den kortvarige stress genoprettes balancen i kroppen, men dette gør sig ikke gældende ved den længerevarende stress. Den kropslige ubalance kan over længere tid gøre syg, da kroppen er på overarbejde og med tiden ikke kan holde til presset. Kroppen når altså ikke at restiturere efter at have ydet, som den gør ved den kortvarige stress.

Hvilke symptomer giver stress?

Symptomer er kroppens signaler om, hvad den har brug for. Symptomer kan variere alt efter den periode, man er i, og det er derfor vigtigt, ikke at overtolke og tro, man har stress uden videre. Dog skal man være opmærksom på symptomerne, fordi de kan pege på, at der er noget under optrækning. Lige meget hvad er der altid vigtigt at lytte til kroppen, og gøre det, man kan mærke, den har brug for – det er det symptomerne fortæller os. Det er individuelt hvor mege og hvordan man mærker og oplever stress, men overordnet kan alvorlig stress komme til syne ved fysiske og psykiske symptomer. Disse er blandt andet:

Fysiske symptomer

  • Kropssmerter: Hovedpine, spændinger, trykken for brystet, ondt i maven
  • Fatigue/udmattelse, søvnproblemer
  • Fordøjelsesproblemer, tissetrang, diaré
  • Kropslig uro, tremor/rysten, hjertebanken, tics, svedtendens, temperatursvingninger, hyperventilation, åndenød
  • Uvirkelighedsfølelse, forstyrret kropsfornemmelse, fornemmelsen af at være inde i en klokke
  • Manglende appetit, kvalme, svimmelhed, tørhed i munden
  • Gentagne infektioner – nedsat immunfunktion
  • Allergier, eksem, hudproblemer, hårtab
  • Fysiske og funktionelle lidelser: fibromyalgi, hjerteanfald, kronisk træthedssyndrom

Psykiske symptomer

  • Irritabilitet, aggressivitet
  • Uro, rastløshed, nervøsitet, angst
  • Opgivenhed, ligegyldighed, udmattelse, manglende engagement, udbrændthed
  • Hukommelses- og koncentrationsbesvær
  • Drænet for følelser, følelseskold og overmandet af følelser
  • Indelukkethed, social tilbagetrækning, følelse af tomhed/manglende tilstedeværelse i eget liv
  • Mindre humoristisk sans
  • Ulyst ved tidligere nydelser
  • Lavt selvværd

Reaktioner på stress

Stresssymptomer kan føles ubehagelige. I et forsøg på at komme væk fra symptomerne, er der behov for at ændre adfærd gennem coping. Copinstrategier kan være bevidste og ubevidste, og kan hjælpe os til at føle kontrol over situationen. Der er både positive og negative copingstrategier.

Negative copingstrategier

Hvis man insisterer på at fortsætte i samme spor som man plejer, ændres adfærden ofte uhensigtsmæssigt. Det er f.eks. ved at bruge stimulanser eller ved voldsomme reaktioner på ubehaget, i stedet for at cope med stressen på en mere hensigtsmæssig måde. Adfærdsændringer kan altså komme til syne ved forhøjet alkohol-, koffein-, stofindtag eller betablokkere. Reaktioner kan blive udtrykt ved glemsomhed, vredesudbrud, reduceret præstationsevne, tunnelsyn, ligeyldig adfærd og dårlig nattesøvn. De nævnte adfærdsændringer er negative, da de er med til at forværre stressen.

Positive copingstrategier

Positive copingstrategier, er strategier som hjælper en til at komme i kontrol med situationen, uden at det har negative konsekvenser for ens helbred. Du kan læse mere om positive copingstrategier her.

2019-03-12T13:17:07+00:00