Opskrift på Det Bare Sundheds Veganske Chiagrød med Kakao/Mango/Blåbær

Opskrift på Det Bare Sundheds Veganske Chiagrød med Kakao/Mango/Blåbær

 

Chia er det asiatiske “guld”

Chia er det nye sort fra Asien. Disse sunde frø har nogle fantastiske evner til at holde på væske.
Chia betragtes således som en super food og er derfor perfekt til fremstilling af vegansk chiagrød
Da vi støtter vegetariske og især vegansk livsstil, så tilbyder vi nu vores hemmelige opskrift,
så alle kan nyde denne veganske super mad, både om morgenen og som en sund snack.

Grunden til at vi er vilde med Chia er at den er fyldt med protein og derudover indeholder store mængder umættede fedtsyrer såsom omega 3.

Vi elsker når maden er lækker at se på, det åbner mere op for appetitten. Derfor laver vi denne grød med 2 lag.
Det nederste lag er fremstillet af hovedsagligt frugtsaft og det øverste lag er fremstillet af hovedsagligt plantemælk.
Denne kombination giver både et lækkert udseende og en god symbiose mellem frugtsmag og plante mælkesmag i grøden. Derudover har vi tilsat topping så grøden har friske bær, tørrede bær og knuste mandler, som giver den knasende fornemmelse. Det vil give en bedre mæthedsfornemmelse.

Chia frø er super sunde og har nogle optimale egenskaber til at lave grød af. Lær at fremstille vegansk chiagrød her!

Chia frø er super sunde og har nogle optimale egenskaber til at lave grød af. Lær at fremstille vegansk chiagrød her!

Første step dag 1:

Ingredienser til nederste lag:

  • 4 gram økologisk kokospulver
  • 50 ml økologisk kokosvand
  • 4 gram bananpulver
  • 75 gram økologisk chiafrø
  • 200 ml Havre drik (vi anbefaler Naturli’ s havredrik)
  • 150 ml Friskpresset økologisk mango og blåbær eller Voelkel’s friskpresset økologiske Blåbær/mango saft
  • 1 stk Dyb skål med låg
  • En stavblender

Fremgangsmåde:

Bland Havredrik, kokosvand og safter i én skål/beholder
Tilsæt bananpulver og kokospulver langsomt ned i væsken mens der blandes med stavblender. Der skal helst komme så mange bobler som muligt for at gøre væsken mere luftig
Tilsæt chiafrø langsomt mens du rører rundt med en pisk eller en ske.
Sæt låg på og stil i køleskabet til dagen efter

Ingredienser til øverste lag:

  • 150 ml Havredrik
  • 50 ml Mandel drik
  • 50 ml Kokos vand
  • 3 gram økologisk kakaopulver
  • 2 g Kardemomme
  • 35 g Chia

Fremgangsmåde:

Band havredrik, mandeldrik og kokosvand
Bland vanilje og kardemomme under omrøring med stavblender, til der kommer bobler
Tilsæt chiafrø langsomt mens du rører rundt med en pisk eller en ske.
Sæt låg på og stil i køleskabet til dagen efter

Andet step dag 2:

Færdiggørelse af chiagrød:

Tag nogle skåle der kan lukkes eller anden form for beholder med ca 300-500 ml (i forhold til størrelse af portionen).
Tilsæt 2/3 af frugtgrøden først og derefter 1/3 af mælke grøden.

Vegansk Chiagrød nydes om morgenen eller til frokost. Det er propfyldt med proteiner og kulhydrater. Se opskriften her!

Vegansk Chiagrød nydes om morgenen eller til frokost. Det er propfyldt med proteiner og kulhydrater. Se opskriften her!

Tredje og sidste step – før spisning

Topping:

Vælg én eller flere af nedenstående forslag (vi plejer at have alle nedenstående topping forslag i vores grød):
– En håndfuld knuste mandler
– 10 gram tørrede gojibær
– 2 stk dadler der er hakket i små tern
– 10 stk blåbær
– 5-10 stk hindbær
– 5-10 druer
– en håndfuld kakaonips

Vi anbefaler at toppingen først tilsættes lige før spisning så mandlerne kan være knasende.

Grøden kan holdes på køl i 5-7 dage og i fryseren i 3 måneder. Derfor kan der laves grød til flere dage.

Bon appetit.

2017-12-10T16:49:08+00:00