Del 1: Huden og dens Opbygning

Del 1: Huden og dens Opbygning

 

Hvad betyder huden for kroppen?

Vi får altid at vide, vi skal passe på vores hud, fordi det er den, der beskytter os mod vind og vejr. Den er kroppens ydre beklædning, og vi skal huske at sætte pris på den. Menneskets hud er ikke blot en indpakning af kroppens indre organer, selve huden er kroppens største organ og huden udgør omkring 5 procent af den samlet kropsvægt hos mennesket. Huden har mange opgaver, der har betydning for det liv vi lever, da huden:

  • Beskytter mod mekanisk og kemisk virkning
  • Beskytter mod indtrængende mikroorganismer.
  • Beskytter mod væsketab og solens skadelige stråler.
  • Omdanner cholesterol (fedt i huden) til Vitamin-D2 under påvirkning af solens ultraviolette stråler.
  • Lagrer fedt og væske.
  • Regulerer legemstemperaturen.
  • Fungerer som sanseorgan for tryk & berøring, varme, kulde og smerte.
  • Formidler emotionelle signaler til omgivelserne (eksempelvis ansigtsmimik).

Huden er også et kompliceret organ, der består af 3 lag (overhuden, læderhuden og underhuden), som alle har hver deres funktion. I en forståelse af hudens lag, er det svært at undgå at gå ind i biologiens mange teoretiske udtryk, men et organ som huden lader sig heller ikke konkretisere til en enkelt forklaring.

Figur 1: Hudens opbygning. Til venstre ses de 3 lag huden består af. Billedet er taget fra bogen FYSIOLOGI – EN GRUNDBOG.

Figur 1: Hudens opbygning. Til venstre ses de 3 lag huden består af. Billedet er taget fra bogen FYSIOLOGI – EN GRUNDBOG.

Hudens opbygning

Overhuden

Overhuden består af keratiniseret pladeepitel. Det er det lag, vi ser, når vi kigger på vores krop og fungerer som vores alleryderste beskytter. Den er hurtig til at danne celler og opbygge ny hud, når huden slides af.

Efterhånden som overfladen slides væk, erstattes de tabte celler ved celledeling ved hudens nederste lag. I de celler som skubbes mod overfladen, aflejres proteinet keratin (et hornstof) i cellerne. De yderste cellelag i huden består af døde, forhornede celler. Keratinet er vigtigt for hudens beskyttende funktioner.

I det basale lag i overhuden ligger pigmentceller, kaldet melanocytter, der producerer farvestoffet melanin. Mængden af melanin medfører forskellige hudfarve hos mennesker. Solens ultraviolette stråler kan skade hudens levende celler, så melaninens funktion er at beskytte cellerne ved at absorbere en del af de skadelige stråler solen udsender.  Samtidigt stimuleres melanin producerende celler til at dele sig, ved absorbering af de ultraviolette solstråler. Det er blandt andet her en god naturlig creme kommer ind i billedet, den er med til at beskytte og genoprette hudens naturlige fugt og ballance.

Huden er forbundet med vores negle på hænder og fødder. En negl vokser ved, at cellerne i negleroden, konstant deler sig. De ældre celler skubbes fremover, forhornes, dør og danner den hårde negleplade.

Som ovenstående beskriver er overhuden en vigtig del af vores velbefindende, især når vi om sommeren lægger os ud i solen dagen lang og bliver forbrændt. Men når du skærer dig på et stykke papir og det begynder at bløde, er det aldrig overhuden blodet kommer fra. Overhuden har ingen blodkar, derfor vil en overfladisk rift på huden ikke medføre blødning det er derimod hudens andet lag, læderhuden.

Læderhuden

Selvom navnet kunne friste os til at tro det var den slidstærke overhud, der var tale om, gør det sig ikke gældende. Under overhuden finder vi læderhuden, der består;

  • fibrøst bindevæv
  • blodkar
  • lymfekar
  • flydende væv (består af blodceller i blodkarrene og immunsystemets celler, såkaldte hvide blodlegemer)
  • nervevæv (sanseceller nerveender og nerver)
  • hårsække
  • glat muskulatur (som er tilknyttet hårsækkene)
  • talgkirtler

Det fibrøse væv udgør hovedparten af læderhuden og grundsubstansen består af 90% kollagenfibre, 5% elastiske fibre og 5% væske. Kollagenfibrene giver læderhuden styrke, mens elastiske fibre giver huden elasticitet. Med alderen bliver der færre elastiske celler og mindre væske i grundsubstansen, hvorved huden bliver slappere og mere rynket. Langvarige og intens påvirkning af solens stråler øger nedbrydningen af de elastiske fibre. Det resulterer i fremskydning af aldringsprocessen i huden.

I en forståelse af kollenfibrene forløber de parallelt med hudens overflade i én retning, men har også forgreninger i flere retninger. Et snit parallelt med den dominerende fiberretning heles hurtigere og med mindre ardannelse, end snit på tværs af fibrenes hovedretning, der heler langsommere og ikke mindst større dannelse af ar.

I modsætning til overhuden så har læderhuden både lymfekar og blodkar. Blodcirkulationen i læderhuden har betydning for kroppens temperaturregulering. Sanseceller og nerveceller i læderhuden danner grundlaget for hudens sanser. Så det er læderhuden, der reagerer, når man bliver nusset blidt på kinden eller kradser sig med neglene.

Hårsække (hårfolikler), talgkirtler og svedkirtler er dannet fra overhuden. Som man kan se på figur 1, har hårsækkene rødder i læderhuden og trænger op igennem overhuden. Ved konstant celledeling, skubbes ældre celler opad, samtidigt med at de ældre celler forhornes og dør. Hårene på hovedet har en vækstcyklus på 2-5 år, før de afstødes og der vokser et nyt hår op i stedet. Både negle og hår indeholder keratin, som er lidt hårdere end den der vokser i overhudens vækstlag og er derfor lidt mere slidstærkt.

Hud, hår & negle?

Som før kan man ikke snakke om huden uden at tale om negle, men man kan heller ikke undgå at tale om hår, der også dækker en stor del af vores kroppen afhængigt af, hvorvidt man er mand eller kvinde eller ens race. Når vi får grå hår med alderen er det ikke kun alderens skyld, der ligger en langt mere kompliceret handling bag. Hår indeholder pigmenter i varierende mængde. Når hår med årene bliver gråt, skyldes det at pigmentproduktionen aftager eller ophører. Hvidt hår mangler pigment og indeholder små luftbobler, der gør dets struktur mindre kompakt.

Vi har nok alle kigget ned på vores arme og set de fine små dun vi får, der bliver ekstra tydelige når vi har opholdt os i solen og de virkelig træder frem, når de er blevet bleget en smule af solen. Det meste af kroppen er dækket af korte, tynde dunhår, kaldet vellushår. Længere og tykkere hår kaldes dækhår, eller terminalhår; denne type optræder især på hovedet. Øjenbrynene, næsehårene, hårene ved øregangen, underarmene og omkring kønsorganerne består også af terminalhår.

Al den hår, men huden har også steder, hvor der ikke findes hår, så som håndfladerne, fodsålerne og få andre organer mangler hår.

Vi kender det alle, vi hører et smukt stykke musik, ser en gribende scene i en film eller oplever noget, der giver gåsehud. Selvom vi måske ikke altid skænker det en tanke er gåsehud ligesom at rejse et stort telt ved at hive i en snor. Hårsækkene er forbundet med glat muskulatur, som kan trække sig sammen (kontrahere), således at hårene rejser sig, alt sammen reguleret af det autonome nervesystem.

Talgkirtler

Ingen af os kan vist frasige os ikke at have pillet lidt ved en hvidknob i ansigtet eller presset en hudorm. Talgkirtler udmunder øverst i hårsækkene eller i porer direkte på hudoverfladen. Vi har flest talgkirtler i ansigtet i hovedbunden, midt på brystet og på ryggen. De hudområder der indeholder mange talgkirtler kaldes seborroriske hudområder. Det fedtholdige sekret siver op langs håret og lægger sig på hudoverfladen. Hos mange dyr og hos mennesker er talg vigtigt for at gøre hudens hornlag vandafstødende og smidigt. Sekrætet indeholder også aminosyrer og enzymer, der forhindrer bakterievækst. Hos mennesker har talg’s bidrag til immunforsvaret den vigtigste funktion for talgkirtlerne. Acne (uren hud, bumser og lignende) i huden skyldes ophobning af talg i talgkirtlerne, samt inflammation i huden omkring talgkirtlerne. Acne er særligt hyppigt i puberteten, da talgproduktionen stimuleres af kønshormonerne.

Efter en lang løbetur er vi som regel alle svedige ned af ryggen og  sveden drypper fra vores ansigt. Svedkirtlerne ligger dybt i læderhuden, og deres udførselsgange udmunder i porer på hudens overflade. Der findes svedkirtler over det meste af kroppen; mest talrige er de i håndfladerne og på fodsålerne. Sved er et vand- og saltholdigt sekret. Udskillelsen af sved er blandt andet vigtig for kroppens temperaturregulation. En særlig type svedkirtler findes i underarmene og ved kønsorganerne. Disse kirtler producerer et hvidt mælkeagtigt sekret, som får en karakteristisk lugt, når de nedbrydes af bakterier.

Underhuden

Overhuden er vores ydre beskytter, læderhuden er der, hvor alt det vi forbinder huden med sker, men underhuden har en ganske særlig og meget vigtig funktion for rejsen af kroppen. Læderhuden går gradvist over i underhuden (subcutis). Underhuden består af løst fibrøst bindevæv og vekslende mængder fedtvæv. Dette fedtvæv kaldes det subcutane fedtlag er et af kroppens vigtigste fedtlagre. Den giver blandt andet god varmeisolation. Det løse væv i underhuden indeholder meget vævsvæske og er derfor også et betragteligt vandlager.

Vi kan vist ikke komme udenom, vi skal anerkende huden og dens funktion for at sikre os, vi har det godt. Og selvom Elixira siger det tit, kan det vist ikke siges nok. Pas på din hud, fordi den passer på dig. I næste blogindlæg vil vi koncentrere os om de problematikker, der kan opstå på huden og løsninger til disse.

Læs om Propylene glycol her!

Dyk ned i vores videnskabsdelingsside, hvor vi deler information om forskellige urter og natur produkter, hvordan de virker i kroppen. Læs også om hvorfor, hvornår og hvordan det er passende at indtage disse naturmidler, på en videnskabelig måde.

2017-12-09T14:11:53+00:00