Hudens opbygning og celletransport

Hudens opbygning og celletransport

Hudens celler er opbygget af fosforlipid dobbeltlag – som er et fedtlag. Disse fosforlipider er opbygget af henholdsvis et polært hoved og en upolær hale.

For molekyler gælder det, at de kan have elektrisk ladning.
Der er således tale om polært stof, når stoffet har en ladning.
De molekyler som ikke har en ladning kaldes for upolære.

Forskellen på polært og upolært

Disse molekyler – grundstoffer – er generelt opløselige i vand.
Vand er eksempelvis et polært grundstof.
Hvis et molekyle ikke er tilstrækkeligt ladet, så er der tale om et upolært grundstof.

Et af de mest velkendte eksempler på en upolær opløsning er olie.
Og de fleste har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med blandingen af olie og vand.
Det er langt fra at være optimalt –  polære og upolære væsker kan nemlig ikke blandes.
Og netop derfor er hudens opbygning genial i bestræbelserne på at forsvare vores krop mod kemikalier.

Molekylers transport gennem huden

Lad os tage et kig på, hvordan de forskellige molekyler bliver transporteret gennem vores hud.
Det giver nemlig et godt billede af, hvordan stoffer optages af huden.
I naturen spredes molekylerne fra høj koncentration til lav koncentration.
Det vil sige, at de bevæger sig med den såkaldte koncentrationsgradient.

Sådan fungerer det også i vores krop.
Transporten kræver ikke energi fra kroppen – og transporten betegnes derfor som passiv.

Èn stor membran

Huden er faktisk én stor membran.
Og en af membranens mest afgørende opgaver er at beskytte mod fremmed indtrængen.
Membranen sørger således for, at det kun er de stoffer som kroppen har brug for, der får lov til at passere.
De eneste molekyler der kan trænge gennem huden er vand – og nogle få gasser, såsom ilt og kuldioxid.

Vi har fået lov til at bruge denne video af Ameoba Sisters, for at give en bedre forståelse af celletransport i kroppen. Tak til Ameoba Sisters for denne skønne og letforståelige animation.

Celle-transport

Der er dog også andre former for molekyler som kan finde vej gennem huden.
Den simple transport – der også betegnes som passiv transport.
Nem gjort transport foregår gennem kanaler i huden eller via specialiserede transportproteiner.
Den modsatte form for transport er endocytose og exocytose.
Den kræver energi og karakteriseres derfor som aktiv transport.

Simpel transport

Simpel transport – eller simpel diffusion – følger de samme regler som gør sig gældende for koncentrationsgradienten.
Nogle små molekyler kan passere membranen på grund af forskel i koncentrationen.
Et molekyle vil således altid bevæge sig fra høj til lav koncentration.
Det kræver nemlig ingen energi at få molekylerne gennem hudens lipid lag.

Nem gjort transport

Her er der tale om, at molekylerne transporteres ind i cellerne ved hjælp af transport-proteiner eller kanaler i membranen.
Det kan eksempelvis være kanaler i membranen i form af proteiner, som tillader bestemte molekyler.
Denne form for transport kræver heller ikke ekstra energi af cellerne.

Aktiv transport

Aktiv transport er energi-krævende.
Det kan være proteiner i membranen, der fungerer som pumper – i form af natrium og kalium.
Pumpen transporterer natrium ind i cellen. Og Kalium ud af cellen.
En anden form for aktiv transport er henholdsvis endocytose og exocytose. Endocytose transporterer molekyler ind i cellen, og exocytose transporterer molekyler ud af cellen.
Det sker helt konkret ved at en del af membranen omsluger molekylet –
og transporterer molekylerne til det ønskede sted – i eller udenfor cellerne.

ATP

Denne energiform kaldes ATP. Dette molekyle leverer energi til de fleste levende organismer.
Jeg har i dette indlæg valgt at fokusere på, hvordan huden er opbygget samt hvordan processerne i kroppen fungerer.
Formålet har været at sætte fokus på, hvordan huden reagerer, når vi smører den ind i forskellige produkter.
Og hvordan transporten foregår henholdsvis ind og ud.

Huden er kroppens største organ.
Og huden må derfor kategoriseres som kroppens ydre rustning.
Af samme grund skal hudpleje produkter vælges med den største omhu.
De fleste hudpleje produkter er desværre fyldt med kemikalier og allergi-fremkaldende stoffer.
Skadelige stoffer som hverken gavner vores hud eller vore kroppe.

En jungle

Som du sikkert ved, så bugner markedet af alle typer cremer – og ditto mærker.
Faktisk er markedet så stort, at man nærmest kan tale om at skulle begå sig i en jungle,
når der skal investeres i en creme til sit ansigt eller sin krop.
Og det er lidt af en balancegang, når man samtidig skal undgå de stoffer,
som indeholder kemikalier og er allergifremkaldende.

Elexiras holdning er, at et hudpleje produkt i overført betydning skal kunne spises.
Ellers skal det ikke smøres på din hud. Når du smører cremen på din hud,
så bliver den optaget – enten hurtigt eller langsomt.
Hastigheden bestemmes af molekylernes størrelse.
Når cremen er blevet optaget, så trænger den gennem barrieren og ind i kroppen.
Og små molekyler optages hurtigere end store molekyler gør.

I næste afsnit går vi i dybden med Proylene glycol, hvor det stammer fra, hvad det bruges til
og hvorfor man skal være opmærksom på om denne ingrediens er i ens hudpleje.

2017-12-10T19:24:18+00:00